HVORFOR ER DISAPPEARS DET BEDSTE VALG, NÅR DU SKAL HAVE FJERNET DIN TATOVERING?

Disappears blev startet efter en rigtig dårlig oplevelse. Vi har på egen krop oplevet, hvad laserbehandling i de forkerte hænder, kan have af konsekvenser for ens hud og resultatet af behandlingen. Vores mission er, at tilbyde laserbehandlinger på højeste professionelle niveau. Derfor stiller vi de højeste krav til vores udstyr og vores medarbejdere, så vi altid er i stand til at tilbyde dig det absolut bedste og mest trygge behandlingsforløb, når du skal have fjernet din tatovering med laser.

Hos Disappears er alle vores laserspecialister certificerede. Det betyder, at de alle har gennemgået en specialiseret uddannelse samt har stor hands-on erfaring og vil være second to none, når det gælder om professionel behandling på dette område.

HERUDOVER TILBYDER VI BRANCHENS BEDSTE GARANTI:

  •  Vi tilbyder PRISGARANTI på vores laserbehandlinger, hvilket betyder, at vi altid matcher vores konkurrenters priser. Hos Disappears kan vi derfor altid tilbyde branchens bedste laserbehandling til markedets bedste pris.
  •  Som eksempel: hvis din tatovering kræver flere behandlinger end vi har anslået, vil vi fortsætte behandlingen uden omkostninger for dig, indtil tatoveringen er fjernet, eller hvis det drejer sig om blegning, som forberedelse til en coverup tatovering, indtil det ønskede resultat er opnået.

HVORDAN VIRKER TATOVERINGSFJERNELSE MED LASER?

Hos Disappears benytter vi markedets bedste Q-switched Nd:YAG lasersystem til fjernelse af tatoveringer. Vores lasertekniker vil med laseren foretage den pågældende behandling med en højintensiv laserstråle, der på en brøkdel af et sekund uskadeligt, vil passere gennem det yderste lag af din hud og splintre blækket i din tatovering til mikroskopiske fragmenter, der vil blive absorberet af din krops naturlige immunsystem og udskilt.

HVOR MEGET KOSTER DET, AT FÅ FJERNET EN TATOVERING?

Prisen for at få fjernet en tatovering med branchens bedste laser, er billigere end de fleste tror. Prisen er baseret på tatoveringens størrelse. Under din gratis konsultation vil vi måle arealet af din tatovering i kvadratcentimeter (cm2) og herudfra bestemme prisen pr. laserbehandling. Minimumsprisen er 500 kr. pr. behandling.

HVOR STOR ER EN KVADRATCENTIMETER?

En kvadratcentimeter (cm2) er arealet af et område, der måler 1 cm i bredden og 1 cm i højden. Til sammenligning udgør arealet af en dansk 5 krone ca. 6 cm2. Når vi beregner størrelsen af din tatovering, vil vi måle længden og bredden af tatoveringen for at bestemme tatoveringens areal i kvadratcentimeter (cm2).

Vi beregner kun arealet af det tatoverede område, hvorfor mange stærkt overvurderer prisen, når de måler størrelsen af deres tatovering derhjemme. Det er derfor, det er så vigtigt, at du booker tid til en gratis konsultation, så vi kan bestemme den faktiske pris for at fjerne din tatovering og anslå antallet af nødvendige behandlinger.

KAN ALLE FARVERNE FJERNES FRA MIN TATOVERING?

Hos Disappears kan vi fjerne langt de fleste farver helt. Mens nogle farver kræver flere behandlinger end andre farver, vil selv de mest udfordrende farver normalt fade til et punkt, hvor de er næsten umulige at se.

VIL MIN TATOVERING VÆRE GÅET HELT VÆK EFTER MIN FØRSTE BEHANDLING?

De fleste tatoveringer kræver flere laserbehandlinger for at blive fjernet helt. Man kan ikke forudse, hvor mange behandlinger, der kræves, før vi har set din tatovering. Hos Disappears benytter vi den eneste medicinsk offentliggjorte skala, til at bestemme antallet af nødvendige laserbehandlinger for at fjerne din tatovering The Kirby-Desai Tattoo Removal Scale.

I forbindelse med din gratis konsultation vil en af vores laserteknikere fastslå prisen pr. behandling samt det nødvendige antal laserbehandlinger, der vil kræves for at fjerne din tatovering ud fra bl.a. følgende faktorer:

  •  Tatoveringens alder.
  •  Tatoveringens størrelse.
  •  Blækkets dybde.
  •  Tatoveringens placering.
  •  Tatoveringsblækkets farver.
  •  Blækkets tæthed.
  •  Dit helbred.
  •  Eventuelle ar eller skader på huden.

Alle disse faktorer, samt hvor hurtigt dit immunsystem virker, har betydning for, hvor hurtigt din tatovering forsvinder. Vores Q-switched Nd:YAG Duality laser splintrer blæk bedre end traditionelle lasere, og den nedsætter det samlede antal nødvendige behandlinger. Vi har teknologien og ekspertisen til at fjerne blækket, ligegyldigt hvilken tatovering, du har.

VIL JEG SE EN ÆNDRING I MIN TATOVERING EFTER HVER BEHANDLING?

Da alle mennesker er forskellige og alle tatoveringer er unikke, vil reaktionen på laserbehandlingen også variere meget. Nogle vi se en tydelig forandring efter hver enkelt behandling, mens andre ikke vil kunne se en forandring før efter et par behandlinger. De bedste resultater opnås hurtigst muligt, når du følger vores instruktioner om efterbehandling.

HVOR LÆNGE GÅR DER, FØR MIN TATOVERING ER FJERNET HELT?

De fleste behøver mellem 3 og 12 behandlinger for at opnå fuldstændig fjernelse af blækket. Hos Disappears planlægger vi behandlingerne med 6-8 ugers mellemrum for at give din hud den fulde tid til at heles mellem hver behandling. Dette gør vi af hensyn til din huds sikkerhed. Tatoveringsfjernelse med laser er en proces, som kræver både tid og omhu, men slutresultatet er til gengæld også værd at vente på.

Du vil kunne finde klinikker, der behandler med meget kortere intervaller. Dette mener vi ikke er ansvarligt. Også selv om det ville øge profitten væsentligt.

KAN JEG GENTAGE LASERBEHANDLINGERNE OFTERE END HVER 6-8 UGE?

Disappears anbefaler mindst 6 uger mellem hver behandling. Dette gør vi for at sikre, de bedste resultater hurtigst muligt. Under laserbehandlingen fragmenteres blækket i din tatovering til mikroskopiske partikler, så blækket kan udskilles naturligt via kroppens immunsystem. Denne proces tager tid, og vi har i samråd med lægelige eksperter besluttet, kun at laserbehandle med minimum 6 ugers mellemrum. På denne måde får kroppen den nødvendige tid til helingsprocessen og til at udskille blækket i tatoveringen. Hvis din tatovering laserbehandles med for korte tidsintervaller, stiger risikoen for misfarvning og ardannelse væsentligt og vil i sidste ende føre til en længere behandlingstid og et dårligere resultat.

HVAD SKAL JEG VÆRE OPMÆRKSOM PÅ EFTER EN LASERBEHANDLING?

Efter laserbehandlingen kan du genoptage alle, eller de fleste, af dine normale aktiviteter. Du skal blot sørge for, at det behandlede område ikke udsættes for berøring. Undgå solens stråler ved at dække det behandlede område med Sun Block og tøj, indtil det behandlede område er helet.

Følg altid de instruktioner om efterbehandling, du fik oplyst af din lasertekniker. Bemærk, disse instruktioner kan variere fra patient til patient og fra behandling til behandling.

KAN JEG FÅ FJERNET EN DEL AF MIN TATOVERING?

Selvfølgelig! Vores lasere er ekstremt nøjagtige. Ganske ofte fjerner vi bare en del af en tatovering, så du efterfølgende kan få lavet tatoveringen, som du ønsker.

KAN JEG IKKE BETALE FOR LASERBEHANDLINGERNE LØBENDE?

Selvfølgelig kan du hos Disappears købe og betale for en laserbehandling af gangen.

ER DER NOGEN BIVIRKNINGER?

Tatoveringsfjernelse med laser er den sikreste, mest effektive metode til at fjerne uønsket blæk. I modsætning til andre metoder som bortskæring eller afslibning af huden efterlades der ikke ar efter tatoveringsfjernelse med laser. Den almindeligste bivirkning, du kan komme ud for, er forbigående rødme, sårskorper, vabler, kløe og lysere eller mørkere hud. Alle disse bivirkninger er kroppens naturlige reaktion på behandlingen og er gode tegn på, at huden heles og at blækket udskilles. Så længe du følger vores instruktioner om efterbehandling, vil din tatovering hele fint op, og alle bivirkninger vil forsvinde. Se vores instruktion om efterbehandling, hvis du vil vide mere.

VIL DER OPSTÅ AR EFTER LASERBEHANDLINGEN?

Når du følger, de instruktioner om efterbehandling, du fik udleveret af din laserspecialist er sandsynligheden for ardannelse næsten ikke eksisterende. Dog vil eventuelle ar, der er opstået i forbindelse med, at du fik lavet din tatovering blive synlige, når din tatovering forsvinder. Vores laser kan kun fjerne blæk, ikke ar!

GØR DET ONDT, AT FÅ FJERNET SIN TATOVERING MED LASER?

Det korte svar er ja. Men smerte er en personlig ting, der er forskellig for hvert enkelt individ. Tatoveringsfjernelse med laser kan være ubehageligt, men det er til at holde ud. Mange patienter sammenligner proceduren med at få en elastik smækket mod huden. Men hvis du kunne holde ud at få tatoveringen lavet, kan du bestemt også holde ud at få den fjernet. Desuden er hver behandling meget kortvarig og varer fra 1 til 20 minutter afhængigt af tatoveringens størrelse. Disappears anvender det markedsledende Cryo6 kølingssystem fra Zimmer før, under og efter behandlingen. Dette nedsætter ubehaget væsentligt. Vi anvender kun det bedste udstyr for at kunne tilbyde dig den bedste oplevelse.

Hvis du har en meget lav smertetærskel, eller hvis du skal have fjernet en stor tatovering, kan du med fordel påføre en bedøvende creme 1 til 1,5 time før behandlingen. Der findes flere bedøvelsescremer, der kan købes i håndkøb på apoteket, f.eks. Emla og Tapin.

HVAD SKAL JEG GØRE FØR LASERBEHANDLING AF MIN TATOVERING?

Området, der skal behandles må ikke være solskoldet. Beskyt derfor huden med en Sun Block eller tøj i ugerne op til din behandling. Du skal barbere det område, der skal behandles, så alle hår fjernes. Du kan eventuelt tage et smertestillende middel 30 minutter inden behandlingen. Du må kke tage aspirin eller andre produkter, der indeholder Ibuprofen. Som nævnt ovenfor, kan du også påføre en bedøvende creme 1 til 1,5 time før behandlingen påbegyndes.

HVAD SKAL JEG GØRE EFTER LASERBEHANDLING AF MIN TATOVERING?

I DE FØRSTE 24 TIMER:
  •  Anvend om nødvendigt et isomslag med jævne mellemrum.
  •  Hvil det behandlede område højt
  •  Begræns unødvendig fysisk aktivitet, herunder højintensiv motion, svømning, dampbade og saunaer
EFTER 24 TIMER (OG INDTIL DU ER HELET):
  •  Anvend den i forbindelse med behandlingen udleverede creme op til 3 gange om dagen for at fugte området.
  •  Du kan genoptage alle dine normale aktiviteter undtagen svømning (medmindre det behandlede område er fuldstændig helet).
  •  PIL ELLER KRADS ikke i vabler eller sår. Du risikerer infektion og ardannelse.
  •  Undgå solen og solarier, mens du heler
  •  Vent 6 – 12 uger mellem behandlingerne som anvist af din certificerede laserspecialist .

Ovenstående er alene vejledende. Følg altid de instruktioner om efterbehandling, du fik udleveret i forbindelse med din behandling, da de er tilpasset specielt til dig og dit behandlingsforløb.

HVORDAN KONTAKTER JEG DISAPPEARS?

Hvis du har spørgsmål, eller ønsker mere information om vores ydelser, kan du kontakte vores kundeservice team på telefonnummer 31 72 82 08. Hvis du har brug for at bestille en tid, kan du booke direkte via vores hjemmeside eller ringe til vores kundeservice team på telefonnummer 31 72 82 08.

Eller Book tid til en gratis konsultation om netop din tatovering her: